 |
|
|
Certificeringer en vej til bæredygtighed
At arbejde med sociale og miljømæssige forhold er lidt af en jungle. Der er mange forhold at tage hensyn til, og det er ikke nødvendigvis ligetil at forstå konsekvensen af ellers velmente handlinger. Samtidig er tekstilproduktion en kompleks affære med en lang leverandørkæde, hvor det ofte kan være svært at gennemskue de faktiske forhold.
|
|
|
Sourcing House har valgt at bruge certificeringer som en vej til bæredygtighed. Certificeringerne giver en garanti for at visse minimumskrav er opfyldt i henhold til en specifik standard, og at virksomheden eller produktet er kontrolleret eller auditeret af en tredjepart. En certificering giver samtidig mulighed for at kunne arbejde struktureret og målrettet med specifikke problemstillinger, og endelig giver det mulighed for at mærke det færdige tøj med et logo og dermed signalere til slutbruger, at produktet lever op til en specifik standard.
Der findes i dag utroligt mange forskellige certificeringer som dækker forhold omkring sociale og miljømæssige forhold. Det er vigtigt at have målet for øje og gøre sig klart, om man ønsker forandringer på enten det miljømæssige eller det sociale område eller både og. Sourcing House har valgt at sætte fokus på primært fem certificeringer som tilsammen dækker både miljømæssige og sociale forhold.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|