|
 |
Susbiz India
Sourcing House har to leverandører med i projektet. De er lokaliseret i det nordlige og sydlige Indien i henholdsvis Delhi -området og Tirupur.
Projektet arbejder for at styrke danske og indiske virksomheder i at skabe synergi mellem sociale og miljømæssige forbedringer og virksomhedernes primære forretning. F.eks. kan de indiske virksomheder ved at skabe bedre arbejdsbetingelser for deres medarbejdere opnå en bedre produktivitet, forbedre produktkvaliteten og nedsætte leveringstider. Med forbedrede betingelser for medarbejderne er det også muligt for de indiske virksomheder at tiltrække nye kunder som har fokus på sociale og miljømæssige forhold. Der vil således være en forretningsmæssig gevinst for både Sourcing House og deres kunder såvel som for den indiske virksomhed og ikke mindst en gevinst for mange arbejdere.
Det er vigtigt at understrege, at alle aktiviteter for de indiske leverandører er frivillige. Der bliver fokuseret på at udvikling og forbedringer bedst opstår, når der er tale om dialog mellem flere parter, og hele projektet er én lang læringsproces for alle deltagere. Det er således ikke kun de indiske virksomheder, som skal lære og udvikle sig men i ligeså høj grad de danske virksomheder, som skal forstå de mekanismer, der er i spil i Indien.
Indtil videre har der været afholdt 6 workshops i Indien med følgende emner:
| 1. |
CSR and human resources |
| 2. |
Occupational safety and health |
| 3. |
CSR management |
| 4. |
Cleaner production |
| 5. |
Productivity |
| 6. |
Supply chain management |
Sourcing House har deltaget på flere af arrangementerne og har derudover deltaget i de møder, der har været afholdt i Danmark.
Sideløbende med workshops får de Indiske virksomheder træning og opfølgning af dels danske medarbejdere fra Håndværksrådet samt fra de lokale kræfter, der er tilknyttet.
Et væsentligt arbejdsredskab er den handlingsplan, der bliver udarbejdet individuelt for hver enkelt virksomhed og som løbende bliver opdateret. Som udgangspunkt for handlingsplanen har der været udarbejdet rapporter, som viser hvilket niveau den indiske virksomhed befinder sig på, når det gælder specielt sociale forhold.
På trods af et veltilrettelagt og velgennemført projekt, så sker forandringer ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden. At arbejde med sociale og miljømæssige forhold er en proces, som tager tid, og det er vigtigt at have for øje, at processen i sig selv er et resultat. På mange områder er Susbiz projektet kun en start på en lang proces. Dette gælder specielt, når det drejer sig om de tunge opgaver så som overarbejde, lønniveau og produktivitet. For at kunne opnå forbedringer på disse områder ligger der et stort forarbejde i at registrere og indsamle data. Denne proces er kommet godt i gang og vil på sigt give bæredygtige resultater, som virksomhed og medarbejdere vil få glæde af.
Som eksempler på forbedringer, som allerede nu er resultat af processen, kan nævnes følgende:
| • |
Energibesparende tiltag hvor der bl.a. løbende skiftes til lavenergipærer |
| • |
Oprettelse af et kønsdiskrimineringsudvalg |
| • |
Implementering af et system til elektronisk registrering af arbejdstid (vigtig forudsætning for at kunne styre og kontrollere arbejdstid og korrekt udbetaling af løn) |
| • |
Opsætning af førstehjælpskasser |
| • |
Brandøvelser samt opsætning af brandslukkere |
| • |
Indretning af egentligt frokoststue inkl. køkkenfaciliteter |
| • |
Tilmelding af medarbejder til sygeforsikringsordning. |
| • |
Tilbud om gratis sundhedstjek |
| • |
Ekstra medarbejder tilbud og aktiviteter f.eks. gives der gratis eftermiddagste |
| • |
Indførelse og brug af sikkerhedsudstyr i virksomheden |
| • |
Implementering af medarbejdernes træning i førstehjælp (en løbende proces) |
At ovenstående ikke kun er til medarbejdernes fordel. Det har bl.a. vist sig ved, at en leverandør udtaler, at fabrikken er blevet så populær i byen pga. de ting, der bliver gjort for medarbejderne, at de specielt gerne vil arbejde på netop hans fabrik, hvilket har gjort det meget lettere for ham at få fat i de dygtige og stabile medarbejdere.
Projektet har dog også lært Sourcing House, at der fra den vestlige verdens side stilles krav til leverandørerne, som opstår som følge af den måde, vi arbejder på. Vi på vores side dvs. Sourcing House sammen med vores kunder bliver nødt til at forholde os til, at problemer med væsentlig overarbejde og alt for mange medarbejdere som kun er ansat som kontraktarbejdere en del af året, delvis skyldes, at vi koncentrerer ordrerne på få måneder om året og med forventning om hurtig leveringstid. Når produktionen dermed skal presses hurtigt igennem systemet, går det ud over både de sociale forhold og kvaliteten.
Sourcing House vil arbejde videre med disse problemer og prøve at finde løsningsmuligheder i samarbejde med leverandører og kunder.
Flere oplysninger om projektet kan fås på www.susbizindia.org
|
|
|