Kvalitetssikring

For at komme i betragtning som leverandører, skal vores producenter ikke alene være bedst og billigst på deres felt, de skal også leve op til vores skrappe krav om kvalitetssikring.

Det gælder f.eks. for alle knapper, lynlåse mv. at de naturligvis skal være nikkelfri, og at alle former for kemiske stoffer, der anvendes til indfarvning og behandling af produkterne skal være godkendt til det europæiske marked. Ligesom det er indlysende, at vi under ingen omstændigheder kan acceptere børnearbejde i produktionen. Vi er meget opmærksomme på vores kunders ry og rygte - ligesom vi ikke sætter vores eget på spil.

Da vi er i stand til at placere betydelige ordrer, anstrenger vores leverandører sig til det yderste for at leve op til vores krav. Vi arbejder tæt sammen med udvalgte leverandører på at opnå forskellige certificeringer. Se afsnittet om CSR / Certificeringer.

Enhver producent, der leverer til Sourcing House, har således skrevet under på en kontrakt om de gældende samhandelsbetingelser. Et arbejde vi allerede har gjort for dig, hvis du kan bruge nogle af vores nuværende leverandører. Du kan læse mere om vores leverandørpolitik i vores CSR-strategi.


Eget kvalitetssikringssystem

Også internt i vores virksomhed benytter vi os af et omfattede kvalitetssikringssystem, hvor alle rutiner på hver enkel kunde og opgavetype er beskrevet ned til mindste detalje - ligesom en omfattende videndeling vores medarbejdere imellem er et fast punkt på dagsordenen.