|
Udtalelser fra deltagerne i vores seneste stylemanagement workshop
Seminaret havde til formål at få klarlagt den enkelte kundes situation og hjælpe etablerede såvel som nye designvirksomheder godt i gang med deres videreudvikling af såvel kollektion som forretningsmodel.
“Helle startede en spændende snak om branding, designlinjer, fokusområder, styrker/udfordringer, minimumsmængder, produktionsoptimering, konkurrencesituation, flaskehalse, kort- og langsigtede mål, opbygning af en kollektion og mange andre spændende ting. Workshoppen tog hele eftermiddagen,
og i samarbejde fik vi modelleret kollektionen om til en mere enkel kollektion med nogle superlækre NONGROWNUPS styles.
Det blev en meget lærerig workshop, hvor vi blev præcise på vores brand og fik nogle gode arbejdsredskaber til opbygning af kollektioner på kort og lang sigt. Den gode fornemmelse omkring kollektionen var vendt tilbage og alle styles tager nu udgangspunkt i vores oprindelige inspiration: NONGROWNUPS for a life less ordinary!”
Lene Ærbo
NONGROWNUPS
”Når man som vi er startet helt fra bunden, har workshoppen været med til at sætte fokus på alle de overvejelser, man skal gøre sig i forhold til at binde al arbejdet omkring en kollektion sammen. Ud over alt det kreative arbejde, som nok oftest er hoveddrivkraften bag en opstart, er der jo rigtig mange administrative opgaver, deadlines og økonomiske overvejelser m.m., der skal tages højde for og overholdes, og udover vores egen research har workshoppen helt klart hjulpet os til at være lidt på forkant med nogle af disse emner. I det hele taget stillede I rigtigt mange gode spørgsmål på workshoppen, som gjorde, at vi fik tænkt hele "vejen rundt" - så godt man nu kan på forhånd. Vi fik talt mere i dybden omkring vores mission, ved at der kom andre øjne på end blot vores egne...”
Marianne Pedersen
MARI P.
|
|
|